Gå på opdagelse i Tønder
Når du alligevel er i Tønder, vil vi gerne invitere dig på en tur rundt til byens seværdigheder. Gå en tur forbi byens smukke, gamle bygninger, som fortæller historier fra flere hundrede år tilbage.
Besøg fx. Tønder Kristkirke, Tønders Vandtårn med Wegners stolegave til Tønder by, Zeppelin & Garnisons Museet
eller nyd stemningen i Uldgade med de toppede brosten og de smukke særprægede huse.
Eller hvad med en tur forbi Tønders nye Skibbro-område?
Mulighederne er mange og det er nemt at komme rundt i Tønder – alle de største seværdigheder ligger i gåafstand fra hinanden, så du kan tage dig god tid til at nyde indtrykkene.