Torsdag den 3. marts kl. 10.00 åbner den nye Skechers skobutik på gågaden i Tønder.
Butikken, der tidligere har huset en anden skobutik, ligger lige overfor Tops Sko, og det er da også Tops, der har taget initiativet og åbnet den nye Skechers skobutik.
Tønder har brug for to skobutikker
– Skechers er kendetegnet ved at det er lette og særdeles komfortable sko, og så er det i et rigtig flot design med mange farvevariationer, lyder det fra Jess Crone Sanderhus, der også er indehaver af Tops skobutik.
– Vi føler, at Tønder bare har brug for to skobutikker, og derfor har vi valgt at åbne Skechers, fortæller Jess Crone Sanderhus.
Det er vigtigt at Tønder by tilbyder de daglige kunder og ikke mindst turisterne et bredt udvalg af detailbutikker – nu er byen godt repræsenteret med 2 flotte skobutikker.
– Vi åbner med 20% rabat på det hele
Kunderne møder Anna Gad Svendsen, der er et kendt ansigt fra Tops hvor hun har været ekspedient og nu har fået overdraget det daglige ansvar for Skechers.
– Jeg glæder mig rigtig meget til at åbne butikken på torsdag den 3 marts kl. 10:00, lyder det fra Anna Gad Svendsen, der er fra Møgeltønder og har gået på Tønder Handelsskole.
– Man kommer bare i godt humør af de lækre sko fra Skechers, og vi har valgt at åbne med 20% rabat på samtlige sko i butikken torsdag, fredag og lørdag denne uge.
– Og vi er på Facebook – find os ved at skrive: Skechers Tønder – og her kan man deltage i en konkurrence om et par Skechers.