Tønder: Utraditionel udsalgsstart skabte kø

03-01-2019 – Hos Askepot & Valentino havde de valgt at skubbe starten for udsalget til kl. 16.00 i dag.

– Vi gør det, fordi vi mener, at alle skal have mulighed for at kunne gøre et godt udsalgskøb, lyder det fra Per Gehrt fra Askepot & Valentino. På den her måde kan næsten alle nå at komme hjem fra skole og arbejde, og være med til udsalget.

At dømme efter udsalgskøen, der startede godt en halv time før starten gik, så var tidspunktet det helt rigtige. I den anden ende, så har Askepot & Valentino åben til kl. 22.00 i aften. Så man kan stadig nå at få sig en hel festkjole til det halve.

Udsalget i Tønder startede i dag og fortsætter fredag fra kl. 10.00 til 17.30 og igen lørdag fra kl. 10.00 til 14.00.

Udsalgsstarten gik kl. 16.00 i dag hos Askepot & Valentino, der byder på konfirmations-, fest-, galla-, og brudekjoler til det halve under udsalget, har åben til kl. 22.00 i aften. Foto: Erik Petersen/Tønder Handelsstandsforening
Sarah-Nicoline og Maria, der begge går på gymnasiet i Tønder, kiggede på galla-kjoler hos Askepot & Valentino torsdag eftermiddag. Foto: Erik Petersen/Tønder Handelsstandsforening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *