03-06-2019 – Efter Open By Night er egentlig bare før den næste Open By Night. Det gælder også i Tønder. Næste gang, der afholdes Open By Night er fredag den 27. september.
Samarbejde er vejen til en kanongod succes
Open By Night blev denne gang et samarbejde med Tønder Kniplingsfestival. Sammen med Tønder Erhvervsråd og turistforeningen deltog Tønder Handelsstandsforening i samarbejdet. Open By Night blev nemlig afholdt samtidig med starten på Tønder Kniplingsfestival i Tønder Sport & Fritidscenter. Festivalen strakte sig over tre dage og derfor valgte handelsstandsforeningens medlemmer, udover at starte med et Open By Night-arrangement med åbningstid fra kl. 10.00 til 22.00, blev der holdt åben fra kl. 10.00 til 16.00 den efterfølgende lørdag. Butikkerne havde gode tilbud til kunderne, og smagsprøver på kniplevinen.
Derudover kunne man opleve eleverne fra Marieskolen synge på Torvet til et Fællessang-arrangement. Eleverne havde øvet sig i lang tid og sammen med Ghita Svensen, der også akkompagnerede sangene med klaver. Det arrangement samlede rigtig mange mennesker på Torvet.
Senere på aftenen blev der vist kniplingsinspirerede motiver på Klostercafeens gavl. Her blev aftenen afsluttet.
Lørdag fortsatte Tønder Kniplingsfestival og butikkerne havde udvidet deres åbningstider til kl. 16.00.
På Torvet kunne man lørdag opleve Strik På Torvet ved Garn By Jacobsen/Lotte Jacobsen, der sammen med strikkeglade både havde workshop og udstilling af deres produkter.
Der blev samarbejdet med både kommunale, private og erhvervsfolk ved dette arrangement. Alle trak i det samme reb og alle var interesseret i resultatet. Og ifølge de kommentarer, der efterfølgende er kommet, så kan man kun håbe, at man kan komme til at anvende samarbejdsformlen ved kommende projekter.
Fra Hirtshals til Tønder for kniplingernes skyld
– Vi har da godt nok kørt 360 kilometer og nu er benene godt trætte af at trave rundt på kniplingsmessen, men vi glæder os alligevel til i morgen, og så skal vi igen ud for at shoppe kniplingsudstyr, lød det fra to dedikerede kniplingsentusiaster på Torvet sendt fredag aften. De nød den milde nattebrise sammen med kniplingsmotiverne på Klostercafeen. Efter en lang og travl dag på Klostercafeen introducerede Carl Jørgensen kniplingsmotiverne for natteravnene.
Kommentarer: – Det gik rigtig godt med Strik På Torvet. Og det trak rigtig mange nysgerrige også. Ja, jeg vil klart gentage når der er en oplagt lejlighed til det. – Vi snakkede faktisk om at det kunne være en mulighed en af dagene først på ugen op til festivalen, lød det fra Lotte Jacobsen/Garn By Jacobsen, der er medlem af Tønder Handelsstandsforening og har sin butik på Torvet.
– Vi oplevede Fællessang På Torvet som en stor succes. Der var en masse fremmødte, som kom for at synge sammen. Der var mange flere, end vi havde turde håbe på, og det var endda på trods af udsigten til en smule regn. Vores håb var, at folk var kommet for at synge med. Og DET gjorde de. – Vi er meget tilfredse, lød det fra Birgitte Klippert, der er viceskoleleder på Marieskolen i Tønder. – Eleverne var glade og stolte. Flere var henne og sige, at de synes, at det havde været en god oplevelse. Der var i øvrigt en vis stolthed i at få lov til at stå i tørvejr, mens vi andre måtte sidde ude i regnen.
– Ja, kniplefestivalen var en kæmpesucces, især fredag, lyder det fra Lotte og Kirsten fra KongChristian X. Der var virkelig mange folk i gaden, også en hel del tyske kunder, der ikke vidste noget om festivalen. – Vi fik solgt en masse Kniplevin, og mange andre gode varer. Især kunne vi også mærke, at der var en del mænd med, der også handlede godt af de våde varer. – Så nu er vi klar igen med Fars dag gaver…
– Vi oplevede RIGTIG mange mennesker i byen i fredags og det var dejligt at se gågaden fyldt rigtig godt op med mennesker, lyder det fra Bjørn Andersen fra TOPS. – Vi oplevede mange gæster i byen i weekenden – både kniplingegæster, tyske turister og generelle campinggæster. samt selvfølgelig vores faste kunder. som benyttede sig af de mange gode tilbud i butikkerne denne weekend.- Vi havde et super godt salg igennem hele fredagen – hvor kunderne kom løbende igennem hele dagen og aftenen. Lørdag havde vi åbent til kl. 16.00 og der var kunder i butikken helt til lukketid og vi var ligeledes glade for salget de sidste par timer. – Vi er meget tilfredse med den overståede weekend, og tænker det er en god ide med en open by night i forbindelse med fredagen efter Kristi Himmelfart.
– Vi har haft rigtig godt at lave i forretningen, og der var jo rigtig mange mennesker på gågaden både fredag og lørdag, fortæller Asger Nielsen fra Tønder Sko. Helligdagen om torsdagen var jo også med til at få folk ud i butikkerne om fredagen. – Kniplingsfestivalen er et stort plus for Tønder og hele egnen, slutter Asger Nielsen.
– Vi har løseligt talt det op til ca. 2500 gæster på dette års kniplingsfestival, hvilket vi anser for at være godt, og det vi håbede på, lyder det fra Lene Holm Hansen, der er formand for Tønder Kniplings Festival.
– Det var en festival med god stemning.
Et par stande udtalte: At tage på messe i Tønder = ferie. Vekselpengene bruger de i dag og i morgen på udflugter i området og de danske (penge) sedler tager de med hjem til deres bank og får vekslet.
Næste Kniplingsfestival i Tønder afholdes 03.06 – 05.06 2022.
– fortsættes