Tønder med hjem til køleskabet

11-06-2019 – Køleskabet er livsvigtigt. Derfor er det som regel placeret det sted i huset, hvor der er mest aktivitet. Og det er nok også grunden til at det er her der hænger gule lapper og andet. Og det andet er som regel magneter. Gerne med motiver. Gerne med lokale motiver. Hos Jefsen Bog og Idè har de lige fået lavet en helt ny serie af magneter med Tønder-motiver.

– Magneterne med Tønder-motiverne er noget både turisterne og mange andre er glade for, fortæller Lena Jefsen fra Jefsen Bog og Idè på gågaden. Foto: Erik Petersen

Gaveide og et minde fra besøget i Tønder
– Vi har lagt vægt på at det er Tønder-motiver som både er aktuelle og viser det prægtige både i naturen og arkitekturen, lyder det fra Lena Jefsen. Derfor er magneterne bl.a med Vandtårnet, Kagmanden, Uldgade, Visemøllen og Sort Sol.

Vandtårnet, Kagmanden, Uldgade, Visemøllen, Torvet med Kristkirken i baggrunden og naturligvis Sort Sol er nogle af motiverne på de nye magneter hos Jefsen Bog og Idè på gågaden. Foto: Erik Petersen