– Vi har haft butikken i Tønder i godt 4 år, fortæller Per Lundgaard fra Tøjeksperten, der ligger på gågaden i Tønder. Tidligere var der skobutik i lokalerne. I dag rækker Anders Lander og Ib Schrøder og kollegerne skjorter, bukser, jakker, undertøj, sokker og sweatre over disken. Tøjeksperten Tønders udvalg indenfor herretøj rækker fra 15-års alderen og opefter.
– Vores udvalg er både til den friske konfirmand, og til den lidt mere modne mand, der skal være præsentabel i tøjet, og så er der også den praktiske vinkel når efteråret og de kølige dage begynder som nu.
– Beliggenheden på gågaden i Tønder er rigtig god for vores butik, lyder det fra Per Lundgaard, der er medlem af Tønder Handelsstandsforening, hvor han i øvrigt også er bestyrelsesmedlem.
– Gennem handelsstandsforeningen har vi, sammen med de andre butikker på gågaden, gavn af de arrangementer og aktiviteter, der er med til at gøre hele byen og gågaden levende, og et besøg værd.
50 års jubilæum fejres med 33%
– Hos Tøjeksperten Tønder er vi naturligvis også med til at fejre kædens 50 års jubilæum, og det gør vi med ikke mindre end 33% rabat på alle varer i butikken torsdag, fredag og lørdag denne uge, lyder det fra Per Lundgaard. – Så kig ind under jubilæumsdagene og gør en god handel, lyder opfordringen.
– Vi er klar til de næste 50 år, lyder det fra kæden Tøjeksperten..