SE VIDEOKLIP: Startskuddet blev fyret af i Skulpturhaven

Mandag eftermiddag blev de første to spadestik taget til et stort projekt i Tønder midtby. Ikke uden grund var Skulpturhaven valgt til startskuddet. Her skal der opføres en bro og en promenade. Og det var da også en glad borgmester Henrik Frandsen, der i sin tale kunne afsløre, at der var tale om en stor opgave, der i den kommende tid kommer til at fylde godt i dagligdagen.
Sammen med formanden for bestyrelsen af Tønder Forsyning, Preben Linnet, tog borgmesteren det første symbolske spadestik ud mod Snæbelstryget.
Projektet, der er tegnet af Effekt Arkitekter, er begyndelsen på Tøndermarsk Initiativets udvikling af både en klimasikring af Tønder by og en udvikling af bymidten. Således bliver eksempelvis både området ved Skibbroen og Gråbrødretorv udviklet.

Videoklip fra det første spadestik ved Tønder Midtby-projektet mandag eftermiddag.


Formanden for Tønder Forsynings bestyrelse, Preben Linnet og borgmester Henrik Frandsen tog det første spadestik ved Tønder Midtby-projektet i Skulpturhaven mandag eftermiddag. Foto Erik Petersen/Tønder Handelsstandsforening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *