Julebyen Tønder: Romkugledyst hos Klosterbageren: – Er der mere romkugle?

En opfordring på Facebook gav bonus. Og hurtigt blev 4 deltagere fundet til den store romkugledyst hos Klosterbageren i Kogade i Tønder. Mette Helsinghoff, Mikael Petersen, Benny Elvis Hansen og Jens Peter Christensen stillede op i konkurrencen om at være den hurtigste til at spise en af de store 1-kilos romkugler fra Klosterbageren.

– Vi sælger faktisk en hel del af de store romkugler, og de fleste bliver da sikkert også delt mellem flere.
– Der er faktisk svarende til omkring 20 almindelige romkugler i en af de store, fortæller Karina Schmidt fra Klosterbageren i Tønder.

Og det tog da også bare ca. 15 minutter før en vinder af dysten var fundet. Det blev Benny Elvis Hansen, der løb med sejren og gavekortet på 1.000 kr. fra Tønder Handelsstandsforening.

Det blev Benny Elvis Hansen (i midten i den blå T-shirt), der vandt romkugledysten.
Foto: Erik Egvad Petersen 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *