Pernilles Blomster åbnede filial på Plantagevej

Pernilles Blomster har åbnet blomsterbutik ved Kvickly Tønder

Døren til den nye Pernilles Blomster på Plantagevej er åben

– Da jeg fik en henvendelse fra Kvickly Tønder omkring muligheden for et butikslokale ude ved dem, gjorde jeg alvor af det, og nu har jeg åbnet en blomsterbutik derude, lyder det fra en glad Pernille Chris Nielsen fra Pernilles Blomster, der nu både ligger på gågaden og på Plantagevej.

Blomsterbutikken på Plantagevej er flot indrettet, og har åbent hverdage fra kl. 09.00 – 17.00 og lørdage fra kl 09.00 – 13.00.

– Vi er rigtig glade for at Pernille Chris Nielsen fra Pernilles Blomster kunne se en fordel i at udvide sin butik, og overtage lokalet ved siden af os med en filial af sin blomsterforretning, lyder det fra Per Sørensen, fra Kvickly Tønder.