Ny hos Hoofers på gågaden: – Jeg er vild med sko

18-04-2019 – 22-årige Cathrine Lausten Jordt fra Bredebro er netop startet hos skobutikken Hoofers på gågaden i Tønder. – Jeg er måske lidt for vild med sko, lyder det fra Cathrine.

Hun har tidligere arbejdet et par år hos Ecco Bredebro og kender derfor til sko og skomode. Cathrine indrømmer åbent, at hun nok har lidt for mange sko derhjemme selvom man faktisk slet ikke kan få for mange af dem. – I min fritid elsker jeg at løbe, og her mærker man også, at sko ikke bare er sko, men skal passe til enhver lejlighed. Det samme gælder naturligvis specielt modesko.  – Jeg skal læse videre i Esbjerg om et halvt år, enten på sygeplejerskestudiet eller pædagogstudiet, lyder det fra Cathrine Lausten Jordt.


22-årige Cathrine Lausten Jordt fra Bredebro er startet som salgsassistent hos skobutikken Hoofers på gågaden i Tønder. Hun indrømmer, at hun er vild med sko. Foto: Erik Petersen/Tønder Handelsstandsforening.