01-05-2019 – – Jeg glæder mig helt vildt til at åbne min nye børnetøjsforretning nu på lørdag den 4. maj kl. 10.00 på gågaden, lyder det fra indehaver Charlotte Boldt fra Tønder. Det er lidt af en drøm, der er gået i opfyldelse for hende og det ser man også tydeligt på udvalget. Der er mærkevarer fra bl.a Hummel, Nameit, Smallstuff, Petit by Sofie Schnoor samt CamCam. og kigger man efter er der ikke kun tøj til både små og store børn, men også udstyr i form af tilbehør til den lille ny.
Medlem af Tønder Handelsstandsforening
KIDZByC har allerede meldt sig ind i Tønder Handelsstandsforening. – Jeg føler det er vigtigt, at være medlem af et fællesskab, og hver gang, der er et arrangement i byen, så er det med til at trække en masse mennesker til gågaden, og det er godt for alle butikker, og det vil jeg gerne være med til at bakke op om, lyder det fra Charlotte Boldt.
– Velkommen på gågaden i Tønder, og held og lykke med din nye forretning, lyder det fra Tønder Handelsstandsforening.
Tønder er Danmarks Hyggeligste Handelsby – Kig ind på Tønder Handelsstandsforenings hjemmeside – www.tonderhandel.dk – og se hvad der sker i Tønder.