KIDZbyC fejrede første fødselsdag på gågaden i Tønder: – Der er bare brug for en børnetøjsforretning


Det var en glad Charlotte Boldt, indehaver af børnetøjsforretningen KIDZbyC, der forleden kunne fejre det første år på gågaden i Tønder. Det skete med 4 dages fødselsdagssalg og balloner og flødeboller til de unge kunder på selve dagen.


– Tønder har brug for en børnetøjsbutik i gågaden med andre varer end dem, de normalt har kunnet købe, og det glæder mig og jeg kan mærke, at det også er det kunderne efterspørger, fortæller Charlotte Boldt.

– Mange havde sagt til mig, inden jeg startede, at jeg ikke skulle forvente det store overskud fra starten, og at det ville tage et par år at bygge en forretning op. Og her i det første år er mine forventninger da blevet opfyldt, og så kom Coronaen lige pludselig.

– Så må man finde andre veje at holde fast på bare lidt af skindet på næsen, og det er også lykkedes mig, og jeg håber da på, sammen med mine kollegaer i hele gågaden og andre steder, at vi snart kan lukke det hele op igen, og få kunderne tilbage i butikkerne. Det er jo den direkte kundekontakt, der er vigtig for os alle, der har en fysisk butik.

Hvor er du henne om fem år?

– Om fem år håber jeg på, at jeg har en værdsat fysisk butik her i gågaden med en bred kundekreds fra både lokal området og Nordtyskland, men også en større andel af loyale kunder som shopper “on line” via mine facebook og Instagram opslag – ligesom jeg allerede i dag har flere trofaste kunder på denne måde.

– Jeg håber at kunne undgå at have en webshop, og det var også min oprindelige plan, at undgå at skulle styre hele salget via en webbutik, da jeg tror på konceptet omkring en fysisk butik, men jeg tilbyder til enhver tid forsendelser. Man skal bare kontakte mig gennem de sociale medier eller pr telefon.

– Men tiden må vise hvad der er behov for, og hvordan fremtiden skal tackles.

– God kunderådgivning, service og at kunne fremvise udvalget hvor kunderne har mulighed for at kunne prøve tøjet og mærke kvaliteten, er nu engang nemmere i en fysisk butik.

– Gågaden i Tønder er bare fantastisk med et meget godt shoppingmiljø og et cafè-liv, der er en stor del af den hyggelige gågade, og selvom jeg ligger i den del, der er længst væk fra Torvet, så har kunderne heldigvis fundet ud af hvor jeg ligger med min butik.

KIDZbyC er medlem af Tønder Handelsstandsforening.

FAKTA:

KIDZbyC er en børnetøjs og udstyrsbutik – fra 0-12/14 år (str. 50-164). Butikken har flere forskellige mærker, flere endda med fokus på bæredygtighed og økologi.KIDZbyC ligger på adressen Vestergade 41 i Tønder.

Se mere om butikken og udvalget på Facebook – https://www.facebook.com/KIDZbyC/

– Gågaden i Tønder er bare fantastisk med et meget godt shoppingmiljø og et cafè-liv, der er en stor del af den hyggelige gågade, og selvom jeg ligger i den del, der er længst væk fra Torvet, så har kunderne heldigvis fundet ud af hvor jeg ligger med min butik. Foto: Erik Petersen/Tønder Handelsstandsforening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *