Vandtårnet

Vandtårnet er om noget et symbol på Tønder. Sammen med kirken rager det højt op og kan ses når man kommer sydfra og ind i byen.

Vandtårnet er en del af Tønder Museum – Museum Sønderjylland. Selve vandtårnet indeholder en fantastisk flot udstilling af Wegner stole. Tønder er nemlig Wegners fødeby. Museet i Tønder indeholder både Tønder Kunstmuseum og Kulturhistorie Tønder. På gågaden finder man Drøhses Hus, der også er en del af Museum Sønderjylland. Drøhses Hus indeholder en stor samling af kniplinger.

Se mere omkring Museum Sønderjylland på www.msj.dk