GakGak 2020 – Sørøvere og pirater
09-08-2019 – Efter GakGak er jo bare før den næste udgave. Og med temaet cowboys og indianere ramte initiativtagerne og tovholderne fra Tønder Handelsstandsforening bare plet i år. Brdr. Dalton, Lucky Luke, musik på Torvet, Linedance, og butikker, der var aktive og udklædte og også fik en sjov dag ud af det sammen med begejstrede kunder, viste sig at være den helt rigtige medicin. Vejret viste sig også fra den skønneste side.

Klar med næste års tema
– Vi har valgt sørøvere og pirater som tema næste år og i det ligger jo også, at Tønder har haft en storhedstid som havn med eksport og import, og kigger vi på byvåbenet, så er det med skib, og derfor har vi valgt at melde det ud til næste års GakGak-fest, der finder sted lørdag den 1. august 2020, lyder det fra Carl Jørgensen og Sandie Jørgensen fra Klostercafeen. Sammen med Renè fra Torvets Pølser og Lene Kongsmark Andresen fra Imerco, stod de for GakGak-arrangementet i år og gør det også næste år.

– Tingene skal planlægges i god tid, og inden længe er musikprogrammet for Sommermusik på Torvet 2020 også planlagt, og derfor melder vi temaet til GakGak-festen næste år ud allerede nu, således at alle har mulighed for at byde ind med tiltag og arrangementer den dag i Tønder, lyder det fra Carl Jørgensen og Sandie Jørgensen.Her er nogle af de tanker (inspiration) der er gjort til næste års GakGak:
Piratfest
Onkel Rejes sørøvershow
Piraters of the Caribien
Peter Pan og kaptajn Hook
Skatteøen
Jolly Roger
Asterix, Obelix og piraterne
Jake og piraterne
Piraterne! Gå planken ud
Mast med udkigstårn
Flag
Gå planken ud
Skattekort – piratløb
Spis flødebolle med klo
Guldgravning
Skattekiste
Plyndretogter
Fiskedam
Pengesække
Folde papirshatte af aviser
Klap for øjet
Papegøje
Sabel
Piratpistol
Pirathat
Tørklæde om hovedet
Laset tøj med bælte om
Piratklo
Pirater, kommandanter, søfolk
Skipper skæg – Pris
Har man et arrangement man gerne vil byde ind til GakGak 2020, der foregår lørdag den 1. august 2020, kan man maile til Tønder Handelsstandsforening på info@tonderhandel.dk – eller ringe til 5380 7067.
Tønder er Danmarks Hyggeligste Handelsby.