Kniplings Festival i Tønder: Kniplevinen er klar igen

– Det er blevet en kærkommen tradition med en kniplevin til Tønder Kniplings Festival, fortæller Kirsten Lützen fra specialforretningen KongChristian på gågaden i Tønder.

–  Vi startede med kniplevinen i 1999, og kunderne er glade for den, og har hver gang taget rigtig godt imod den. Der er tale om både en rødvin og en hvidvin. Rødvinen i år er en Italiensk Primitivo Rosso, og hvidvinen er en Chardonnay fra Chile.

– Kniplevinen er blevet en kærkommen tradition, der startede i 1999, fortæller Kirsten Lützen fra specialforretningen KongChristian på gågaden i Tønder. Vinen er klar på hylden i forretningen, og forhandles senere også på selve Kniplingsfestivalen. Foto. Erik Petersen/Tønder Handelsstandsforening

– Man kan sige, at det også vil være en slags minde, et postkort, der kan nydes stille og roligt både under festivalen og når man er kommet hjem igen og glæder sig over den gode oplevelse i Tønder. Kniplevinen forhandles hos KongChristian og på selve Kniplingsfestivalen, der afholdes i Tønder Sport- og Fritidscenter.     

Kniplevinen er klar til årets Kniplingsfestival, der starte fredag den 31. maj i Tønder. Foto: Erik Petersen/Tønder Handelsstandsforening

Fakta: Hvert tredje år afholdes der Kniplings Festival i Tønder. Tønder er kniplingernes by og foreningen Tønder Kniplings Festival står bag arrangementet, der typisk trækker 2.000-3.000 besøgende i de dage festivalen afholdes. Det sker i Tønder Sport- & Fritidscenter. I år starter festivalen fredag den 31. maj og fortsætter lørdag den 1. juni samt søndag den 2. juni. Fredag den 31. maj afholdes der i øvrigt også Open By Night i Tønder – butikkerne har åbent fra kl. 10.00 til 22.00 og er således med til at give de besøgende på kniplingsfestivalen en ekstra oplevelse. Lørdag den 1. juni har butikkerne åbent fra kl. 10.00 – 16.00.

Tønder er Danmarks Hyggeligste Handelsby.

KongChristian er medlem af Tønder Handelsstandsforening. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *