Nyt medlem af Tønder Handelsstandsforening: – Jeg mener ikke man kan undvære handelsstandsforeningen overhovedet

Skousen Tønder, der er ejet af Dennis Magnussen, er for et stykke tid siden flyttet ind på adressen Nørremarksvej 33 i Tønder. Bedre kendt som Prinsessecenteret. Ud over forretningen i Tønder, er Dennis Magnussen også indehaver af Skousen Ribe. Forretningen i Ribe har han haft i seks år.


Skousen Tønder, der er ejet af Dennis Magnussen, er blevet medlem af Tønder Handelsstandsforening. Foto: Erik Petersen/Tønder Handelsstandsforening

– Jeg kunne ikke forestille mig Tønder uden en Skousen-forretning, og jeg mener faktisk, at man slet ikke kan undvære handelsstandsforeningen.

– Jeg har omkring 34 års erfaring indenfor Skousen og hårde hvidevarer, og trives fantastisk godt med konceptet. Vi tilbyde alle slags hårde hvidevarer i form af eks. vaskemaskiner, opvaskemaskiner, frysere, køleskabe, ovne mm. Derudover har vi også småvarer som støvsugere, strygejern.
– Vi kan både levere og montere vore varer ude hos kunder, lyder det fra Dennis Magnussen.  

– Jeg glæder mig til at være en del af handelsstandsforeningen, og også være med til at vise flaget, når der er arrangementer, det er en af måderne at få mange mennesker til byen og dermed ind i vore butikker.

– Jeg har tilmeldt mig foreningens gavekort-del og kan med omgående virkning modtage Tønder by-gavekort som betalingsmiddel, fortæller Dennis Magnussen.

Et lille hjertesuk skal dog lyde fra Dennis Magnussen: – Jeg vil egentlig bare fortælle, at Skousen-butikkerne ikke har noget at gøre med netbutikken Skousen.dk.
– Vi er en selvstændig enhed, der er ejet af mig, slutter Dennis Magnussen.

Tønder Handelsstandsforening er for nylig blevet kåret til Danmarks Hyggeligste Handelsby 2018-2020. Se aktivitetsprogrammet for Tønder på handelsstandens hjemmeside www.tonderhandel.dk

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *