– Frugt og grønt, det er lige mig

  • Kvickly Tønder: 20-årige Jonas Balking er udlært 1. juli i år.

– Jeg har nærmest haft hele ansvaret for frugt- og grøntafdelingen i hele min læretid og det har bare været fantastisk, lyder det fra Jonas.

– Jeg har fået frie hænder, naturligvis under ansvar, og har ganske enkelt fået lov til at tumle og lege med frugt og grønt her i Kvickly. Det har gjort arbejdsdagene særdeles interessante og jeg har lært en masse under uddannelsen. – I min fritid dyrker jeg sport og spiller bl.a fodbold hos Løjt IF. Efter afsluttet uddannelse fortsætter Jonas Balking hos Kvickly Tønder med at have ansvaret for afdelingen med frugt og grønt.

Kvickly Tønder er medlem af Tønder Handelsstandsforening.