Tønder: Vi vil så gerne have at du bliver lidt længere….

Inden længe afholdes verdens bedste musikfestival i Tønder. Tønder Festival starter torsdag den 23. august og fortsætter til og med søndag aften den 26. august. Se mere om festivalen, musikprogrammet og hvordan du køber billetter på www.tf.dk.

Men vi vil så gerne, at du bliver lidt længere i Tønder. Derfor tyvstarter festivalen allerede  den 19. august med 4+programmet (kom 4 dage før festivalstart og bliv forelsket i Tønder) med en stor gratis koncert på Torvet i Tønder. Byens butikker har åbent den søndag fra kl. 11.00 til 15.00.

Som en del af +4-arrangementerne vil Tønders borgmester, Henrik Frandsen byder publikum velkommen kl. 15.00 den dag på Torvet og kl. 15.10 optræder Thomas Buttenschön og Ane Høgsberg og kl. 15.30 går Lars Lilholt på scenen.