– Jeg vil gerne være en del af udviklingen af handelslivet i Tønder

Lotte Jacobsen, der er indehaver af Garn By Jacobsen og sidste år åbnede sin garnbutik på adressen Torvet 5 i Tønder, har meldt sig ind i Tønder Handelsstandsforening.

Udover at hun forhandler strikkegarn primært fra England og har derudover også gran fra danske firmaer samt lidt garn fra Norge og Tyskland, så afholder hun også strikkekurser. Og de er blevet noget så populære.

– Deltagerne starter allerede igen den 2. januar, så det viser lidt om hvordan trenden er indenfor strikning, lyder det fra Lotte Jacobsen.
– Jeg er oprindelig uddannet håndarbejdslærer og startede for mere end 2 år siden med at forhandle mit eget strikkegarn. Det har taget større omfang og det betyder bl.a at vareudvalget er blevet endnu større. Man kan se mere om Garn By Jacobsen på Facebooksiden www.facebook.com/garnbyjacobsen

– Jeg har meldt mig ind i Tønder Handelsstandsforening fordi jeg gerne vil bidrage til en positiv udvikling, og være med til at der kommer endnu flere butikker i Tønder, fortæller Lotte Jacobsen.

Fra 1. januar 2019 er Lotte Jacobsen, der er indehaver af virksomheden Garn By Jacobsen, medlem af Tønder Handelsstandsforening.
– Jeg glæder mig at være medlem af et fællesskab hvor jeg kan være med til at udvikle handelslivet i Tønder, og derigennem også udvikle min egen forretning, fortæller Lotte Jacobsen. Foto: Erik Petersen/Tønder Handelsstandsforening.

– Jeg kan se, at man arbejder sammen, laver en masse arrangementer, der trækker mennesker til byen og gør den kendt. Og jeg mærker også, at der kommer flere turister, der gerne kigger indenfor.

– Og så mener jeg, at Tønder Handelsstandsforening er det sted hvor man selv kan være med til at udvikle ideer, og få dem ud gennem fællesskabet.
– Jeg brænder for min egen forretning, og kan se at ved at være med i handelsstandsforeningens fællesskab, og være en del af arrangementerne, kan jeg også være med udvikle mig selv og min forretning, lyder det fra Lotte Jacobsen.

“Nu er drømmen gået i opfyldelse, og jeg har åbnet en dejlig garnforretning i smukke omgivelser på Torvet i Tønder.” – Citat.

Tønder Handelsstandsforening optager gerne nye medlemmer. Se mere på www.tonderhandel.dk. Her finder man Den Gode Historie fra Tønder, og man kan se artikler fra afholdte arrangementer. På aktivitetskalenderen kan man se de kommende arrangementer for 2019. Tønder Handelsstandsforening blev Danmarks Hyggeligste Handelsby 2018-2020.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *