Den gode historie: Tønder Ungdomsbrandværn blev Årets Forening i Region Syddanmark

Der er mennesker, som vi som samfund slet ikke kan undvære.

Blandt dem er brandfolk, der sætter eget liv på spil for at redde mennesker, dyr og værdier når der opstår en brand eller sker en anden ulykke. I de senere år har man fået den opfattelse, at det måske kneb med at finde nok frivillige brandfolk.

I Tønder kan man være stolte af at have et ungdomsbrandværn med hele 28 unge mennesker, der allerede i en meget ung alder bruger deres fritid på at lære hvordan man kan være brandmand.

Som en aktiv brandmand for en del år siden fortalte, så er det at være brandmand en slags livsopfattelse, man er ansvarlig, ved hvordan man kan hjælpe andre mennesker, og man ved hvor vigtigt det er, at man også passer på sine kammerater i brandværnet og sig selv.

Onsdag aften blev 28 unge brandfolk – piger og drenge – i alderen fra 10 år og op til 17 år hædret på brandstationen i Tønder. De er nemlig blevet Årets Forening i Region Syddanmark og modtog ikke mindre end 25.000 kr. fra olieselskabet Go On Gruppen. Beløbet, der blev overrakt af Line Røntved,  anvendes til nyt udstyr.

En af indstillingerne var:

– Har en nevø der går i ungdomsbrandværn Tønder og de gør rigtig meget i at forklare og vise hvordan man passer på hinanden om det så er i hjemmet, på vejen eller på ferie, han er mega stolt hver gang så kommer han hjem til min søster og svoger og fortæller og fortæller samt når jeg er sammen med ham så går snakken næsten ikke med andet og jeg lærer ham nogle tips og tricks da jeg selv er uddannet brandmand for 9 år siden og er selv aktivbrandmand. Synes Tønder ungdomsbrandværn skal have alt den støtte de kan få da de gør meget i sikkerhedens tegn og det sætter jeg stor pris på. 

Mvh en stolt onkel til en skøn nevø i Tønderungdomsbrandværn…. Tommel op herfra

– Peter Frederik Vozny

 Juryen udtalte: Foreningen er  med sit virke og værdier en inspiration lokalt og samtidig bidrager foreningen til rekruttering til et vigtig hverv i lokalområdet.

Juryen bestod i år af:

Juliane Elander Rasmussen – Roer

Inga Vind – Adm. Direktør TV2 Østjylland

 Hanne Lene Haugaard – Hovedbestyrelsesmedlem DGI, samt bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd

Thomas Ørting Jørgensen – Medlem af Kommunalbestyrelsen, Tønder.

Artiklen er en del af serien: Den Gode Historie. 

Onsdag aften blev de 28 medlemmer af Tønder Ungdoms Brandværn hædret med titlen Årets Forening i Region Syddanmark og modtog 25.000 kr. til nyt udstyr. Foto: Erik Petersen/Tønder Handelsstandsforening.
Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *